Indflytning på Gildhøjhjemmet
Når du flytter ind på Gildhøjhjemmet
Når du flytter ind
Vi ved, at det at skulle flytte på ældrecenter kan medføre usikkerhed både for dig som beboer og for dine pårørende. Overvejer du at flytte på Gildhøjhjemmet er du derfor velkommen til at besøge os.
Når du flytter ind, er det vigtigt, at vi sammen med dig og dine pårørende får afklaret, hvilke forventninger vi har til hinanden. Med et godt gensidigt kendskab til og forståelse for hinanden opnår vi alle den bedst mulige hverdag her på Gildhøjhjemmet.
Vi har erfaring for, at en god dialog kan afhjælpe mange af de bekymringer, som beboer/pårørende kan have. Derfor holder vi et møde med dig og evt. dine pårørende inden 14 dage efter din indflytning, hvor vi også drøfter, hvilke ydelser fra vores servicepakke du ønsker at modtage.